Hobbyhusdyr

"Liv i haven, gi'r glæde i maven"

Det er sæson for utøj hos hønsene

Kombinationen af det lune sensommervejr og den tiltagende fugt- og dugdannelse giver utøjet de bedste vækstbetingelser i hønsehuset.

Som regel er du ikke i tvivl, om du har utøj i det hønsehus. Er du rigtig hårdt ramt, kan du mærke det på dig selv, når du har haft din daglige gang i hønsehuset. Derfor er det også en rigtig god idé at snuppe en rigtig god hovedrengøring i hønsehuset netop nu. Få muget ud i huset, fejet loftet og skift evt siddepindene ud, hvis de trænger - og læg så ny strøelse ind og nyd den gode samvittighed.

Hjemme hos mig har damerne spåner i bunden af huset og byghalm i redekasserne. Det virker fint. 

Typisk utøj er lopper og blodmider. Hvis disse irriterende kryb har bidt sig fast på dine høns, vil du typisk opdage det ved, at de virker til at være i dårligere trivsel end vanligt - lidt uoplagte og utilpasse. blodmider ses som små røder prikker på æggene og på dyrenes ben, siddepinde mv. Fjerdragten vil typisk være slidt på brystet. Dine høns kan virke stressede, de vil ikke være i huset og der kan også være en stigende grad af fjerpilning.

Hvis du er i tvivl om dine høns har utøj, så tjek redekasserne og selvfølgelig også dyrene. Det er nemmest at se evt. ubudne gæster i fjergrænsen mellem ben og lår - og under vingerne. 

Der er masser af gode husråd - og godt med hvidløg i havregrød og vandet er efterhånden ophøjet til at kunne klare alt. Men jeg vil altså gerne lige slå et slag for Hemexcide. Det er relativt billigt og nemt at bruge - det er et pulver der blot drysses med lidt løs hånd i strøelsen og i redekasserne. Er dine dyr og omgivelser hårdt ramt kan det også anbefales at opløse noget af pulveret i vand og "kalke" hønsehuset med det. 

Hemexcide er et rent naturprodukt - et mineralpulver, hvis effekt ikke er kemisk men derimod mekanisk. Det klæber simpelthen til utøjets krop, som dør i løbet af ca. et døgn. Hemexcide er GMO-frit og godkendt til økologisk landbrug - og eftersom der ikke er noget grim kemi i, kan du derfor med ro i sindet spise æggene også selvom du har behandlet med produktet. 

Pas på græsset

Jubiiii, nu er sommeren kommet efter en lidt kold forårsperiode. Græsset er endelig i god vækst og det er vi mange, der har ventet længe på. Og det er super fristende at sende alle dyr på det lækre frodige græs. Men pas nu på. De helt nye græsanalyser, som er udtaget de sidste uger, tyder på, at der er et øget sukkerindhold (fruktan) i græsset, som skyldes de kolde nætter.

Det betyder især noget for dig, der har heste, da de er mest følsommme overfor de nye græs. Men selvfølgelig har det betydning for alle dyr, der sættes på græs. Kig altid på forholdene og især på, hvordan dine dyrs adfærd og sundhedstilstand udvikler sig på det nye græs. Græssets nuværende vækst har også betydning, hvis du skal tage slæt af græsset for at ensilere til senere brug (mere om det i et senere indlæg).

Som nævnt kan især heste blive rigtig syge at, at blive lukket på en græsmark med for megen græs. De risikerer at blive forfangne. Derfor skal de langsomt vænnes til græsset. Det kan være svært – for hvordan forklarer man en hest, at den skal tygge langsomt og ikke foræde sig, når nu frisk græs er en livret, som den har ventet på en hel vinter. Nænsom indgræsning er det bedste - altså at de starter med kort tid på folden og langsom trappes op i tid. Desuden kan der være stor fordel i, at lukke hestene ud på et stort areal med forholdvis langt græs (selvom det er besværligt at fange dem igen), da sukkerindholdet i græsset er højest i bunden af græsset og et stort areal med langt græs vil betyde, at de primært spiser toppene og dermed mindsker risikoen for forfangenhed.

Blot et tip herfra - nyd sommeren og de skønne dyr på de grønne marker.

 

 

Samgræsning - en god fidus

Der kan være rigtig mange fordele ved samgræsning. Både i forhold til pladsforbrug, men også i høj grad i forhold til parasitter og management. Med samgræsning eller vekselgræsning med flere dyrearter kan man udnytte græsarealer langt mere effektiv, plejen af arealerne bliver mere optimal, dyrene presses ikke til at æde planter, som ikke opfylder deres behov. Samtidig kan samgræsning være med til at mindske parasittrykket på græsningsmarken.

Forskellige dyrearter har forskellige fødepræferencer og afgræsningsmønstre, og det er grunden til, at man kan få en bedre udnyttelse af arealet og øge markens udbytte med samgræsning. Dog er det værd at være opmærksom på dyrearternes fødepræferencer. Hvis to forskellige dyrearter, der afgræsser det samme areal, har den samme eller i for høj grad overlappende fødepræferencer, vil dyrene konkurrere om føden. Efter et stykke tid vil én eller begge arter derfor blive presset til at æde mindre favorabel føde. Samtidig bliver arealet ikke plejet optimalt, da det kun er dele af beplantningen, der bliver afgræsset. Det er derfor vigtigt at vælge arter med forskellig fødepræference, når samgræsningen planlægges.

Dyrenes forskellige fødepræferencer

• Kvæg: Stammer oprindeligt fra åbne skove og æder et bredt udvalg af planter; foretrækker græsser. Kreaturer bruger tungen til at rive græsset af med, og græsser derfor ikke lige så dybt som visse andre dyretyper. Æder gerne nye skud af tagrør og siv og tramper resten ned.

• Får: Stammer oprindeligt fra buskstepper og er søgende og selektive i deres fødevalg. De udvælger typisk det mest næringsrige foder.

• Heste: Steppedyr, der græsser selektivt. De udvælger planter bid for bid og græsser dybt af de planter, de kan lide men går uden om andre. Æder gerne bark, grene og blade.

• Geder: Stammer oprindeligt fra buskstepper og kratskove i bjergene. De er effektive kratryddere og holder invasive arter nede. De topgræsser og æder desuden gerne buske, urter og yngre træer. Geder kan ikke gå på våde arealer.

Parasitter

De fleste parasitter er artsspecifikke og kan derfor ikke formere sig i den forkerte vært. I nogle tilfælde vil parasitten endda gå til i den "forkerte vært", og derved mindskes parasitbyrden. Desuden sidder de fleste æg på planter, og ved at kombinere dyrearter der spiser forskellige planter, hjælper de forskellige dyrearter hinanden til at mindske mængden af orm.

De parasitter der ikke er artsspecifikke udgør en udfordring i forhold til samgræsning, hvor parasitbyrden kan blive større, hvis arter der deler parasitter afgræsser de samme arealer. Den værste smittespredning imellem arterne er blandt drøvtyggerne. Parasitbyrden kan reduceres ved at benytte vekselgræsning og sætte heste ind på arealet mellem to arter af drøvtyggere. Heste deler ikke parasitter med drøvtyggere, og parasitterne bliver derfor "fortyndet".

Økonomi i naturpleje med samgræsning

Det er ofte muligt at få tilskud til afgræsning. Tilskudsordningerne ændrer sig med jævne mellemrum, men det er altid en god ide at undersøge om du kan opnå tilskud. Man kan søge tilskud til afgræsning af ’værdifulde græs- og naturarealer’ i ordningen Pleje af græs- og naturarealer. Arealerne omfatter strandenge, ferske enge, vådområder, moser, overdrev og heder.

Hvor kommer æggene fra?

Det er påske. Og der er gang i æggepustning, æggemaling, æggerulning og ikke mindst æggespisning. Og vi ved alle, at æggene kommer fra hønen. Men er du i humør til en lidt mere videnskabelig forklaring, så tjek denne rigtig gode video-gennemgang:

Har du i øvrigt fået lyst til at få en skøn farvepalet af lækre æg fra dine egne høns, så tjek dette indlæg om en farvepalet af ægte hønseæg. 

Og rigtig god påske, derude. 

   

Er der gået kuk i gebyrerne?

Indrømmet. Nogle gange kan det være ret vanskeligt at finde hoved og hale i, hvad egentlig er, at gebyrer og afgifter her i Danmark. Det gælder for så vidt også lidt for dyreholdet. For har du husdyr (kvæg, får, geder, svin og i nogle tilfælde også fjerkræ), så skal de registreres i Det Danske Husdyrbrugsregister - CHR. Det skal de for at sikre fødevaresikkerheden ved et evt. udbryd af smitsommme og/eller farlige husdyrbrugssygdommme, som f.eks. mund- og klovsyge.

Der er også en masser regler omkring øremærker, velfærdsafgift, gødningsregskab og alt muligt andet, men lige vedrørende besætningsgebyret nærmer vi os en skæringsdato. For det er antallet af dyr du har registreret d. 1. februar, der ligger til grund for det beløb, som du skal betale i besætningsgebyr. Så husk nu lige at få det opdateret, ikk?

Og gider du ikke selv bruge krudt og telefon- og computertid på at ordne alt det der - så ring til mig, så klarer jeg alt bøvlet og du kan nøjes med at nyde din dyr.