Hobbyhusdyr

"Liv i haven, gi'r glæde i maven"

Er det snart kylle-kylle tid hos dig?

Kalenderen siger forår. Vejret er godt nok ikke helt enig, men vi har da haft enkelte dage, der har fået tankerne hen på forår og sommer. Og hos mig betyder forår selvfølgelig vintergækker og erantis, gang i køkkenhaven og klargøring af havemøbler osv osv. Men vigtigst af alt betyder det tid til nye, bløde, nuttede og fantastiske kyllinger. Det er klart den skønnenste forårsbebuder af alle. Har du ikke en hane så bare rolig - du kan sagtens være med på kyllinge-vognen. De fleste høns lægger så skruk på et tidspunkt. Der kan være en opstartsfase hvor hun ligger mere på rede end vanligt og så er det med at gå i gang med forberelserne. En skruk høne er en småsur høne. Hun gider sandsynligvis overhovedet ikke få besøg i redekassen. Hun puster sig nok også op og måske skælder hun dig også lidt ud når du kommer efter æggene. Så er det rette tidspunkt kommet. Det er nemt at skaffe rugeæg - der er masser af grupper på nettet og på Den Blå Avis mv. Ønsker du en bestemt race, så går du selvfølgelig efter den. Men ellers er det altså også meget sjovt at blande - for som i så mange andre af livets aspekter er mangfoldighed kun en fordel. Sørg for at æggene ikke bliver kolde under transporten hjem til dig og skynd dig at lægge guldæggene under skruk-hønen. Vent 21 dage og se magien folde sig ud. Du kan med fordel isolere hønemor og kyllinger i den første tid - f.eks. bare i en lille løbegård ligesom til kaniner, sørg for mad og vand og selvføglelig et tørt og strøet leje.

Se også billedet for udviklingen af kyllingen i ægget - det er fascinerende:

Er det barbarisk med kødkaniner?

For ja, det er altså et lidt kontroversielt emne. Men faktum er, at det er utrolig nemt at holde kaniner - og dermed at kunne producere en hel del kød til husholdningen. Og alt andet lige, så synes vi herhjemme, at det er langt rarere at spise noget, vi ved har haft et godt, sundt og dejligt liv end det alternativ der ligger i nogle steder i køledisken.

Så nej - min konklusion må være at det slet ikke er barbarisk - det giver derimod rigtig god mening. Ikke mindst ift. at lære børnene hvor maden kommer fra. Og at søde kaniner sagtens kan være kælekaniner - og at nogen af dem så er spise-kaniner.

Kaniner har en størrelse, der bevirker, at de er nemme at håndtere, de kræver ikke megen plads og er generelt nemme at have med at gøre. Lige som høns kan de hjælpe med at afhjælpe madspild, da de elsker grøntrester fra husholdningen. Raske, sunde kaniner kan sagtens gå ude hele åreet, blot de har et godt bur med halm. En kanin på ca 4 kg skal gerne have ca 1 m2 og en hunkanin med unger bør have ca det dobbelte. En hunkanin vil i løbet af et år sagtens kunne producere 13-18 unger på et år fordelt på 2 kuld årligt. Hunkaninen er drægtig i 31 dage og ungerne bør fravænnes når de er 7-8 unger. Husk at fjerne hannen inden fødslen, da hunnen eller bliver drægtig igen med det samme. Det betyder også, at hun sagtens kan få flere end 2 kuld i løbet af året, men det er altså ikke tilrådeligt ift. hendes velfærd. Slagtesvindet hos kaniner ligger på ca 40% alt efter race. Således vil en kanin af racen Fransk Vædder på ca 5,5 kg give ca 3 kg kød ved ca 10 måneders alderen. !5 unger om året vil derfor kunne give ca 45 kg kød til husholdningen på 1 år. Det er alt andet lige imponerende.

En tidlig julegave...

Indrømmet.

Dette er hverken et smart tip eller et fantastisk trick til husdyrhold.

Men den er virkelig sjov og helt igennem skøn. Så den skal I altså have - se det som en tidlig julegave - fra mig til dig.

Nyd den!

Er der lidt bart og kedeligt i din hønsegård?

Hvis din hønsegård er lidt bar og trist i øjeblikket, så er det brugte juletræ en perfekt måde at skabe lidt liv derinde igen. Hønsene vil elske at bruge det til at gemme sig lidt under og sidde i - og du kan oven i købet peppe træet ekstra op med lidt lækkerier til hønsene. Jeg har gemt noget andefedt fra igår som jeg har blandet op med lidt af deres korn og lidt vildtfugleblanding og hængt op i træet. Jeg skulle hilse og sige, at det er et stort hit hos mine skønne hønsedamer. Så nu er tippet hermed givet videre.

Jeg ønsker jer alle nogle skønne juledage derude.

 

(billede fra nettet)

Hvad er egentlig et hobbyhusdyrhold?

Svaret er enkelt - det er et husdyrhold der ikke er erhvervsmæssigt....gav det dig blot flere spørgsmål? Så læs lidt videre...

Når man har dyr skelnes der mellem hobbyhold eller erhvervsmæssigt dyrehold. Som ordene lidt afslører, så er hobbyhold i en skala, hvor du ikke lever af dit husdyrhold og hvor du ikke har dyrene med henblik på erhverv - altså salg mv. Hobbyhusdyrhold er for hyggens skyld og selvforsyning til dig og din familie.

Og hvor mange dyr er så et hobbyhusdyrhold?

Det er et godt spørgsmål - og oftest er det faktisk ret nemt at besvare. For langt de fleste kommuner rigtig gode til at have de informationer nemt tilgængelige på deres hjemmeside.

I min kommune (Helsingør) er der f.eks. følgende for byzone:

Hobbyhold er højst:

2 køer med tilhørende kalve, eller

4 stykker andet kvæg, eller

2 søer med opfedning af max. 5 slagtesvin, eller

10 får med lam, eller

10 geder med kid, eller

30 høns eller tilsvarende.

På kommunens hjemmeside kan du også finde grænsen ift. den miljøkontrol, der foregår i alle kommuner. Den er oftens angivet i Dyreenheder, også benævnt DE. Generelt er en god tommelfingerregel, at holder du dig under 3 DE, så holder du dig fri for bøvl ;-)

Bor du i landzone, så er grænserne for hvornår du har hobbyhusdyrhold og hvornår du har erhvervsmæssigt husdyrhold noget mere flydende.

Er du stadig med? Der er maaaange regler, men det er faktisk slet ikke så bøvlet - bare træk vejret og kom i gang. Du vil ikke fortryde det :-)

Og husk - du er altid meget velkommen til at ringe eller skrive til mig - jeg hjælper gerne - det er det, jeg er her for.