Hobbyhusdyr

"Liv i haven, gi'r glæde i maven"

Spiret korn - en lækker og sund snack for f.eks. høns

Lige nu er det jo som bekendt vinter. Og der er ikke så meget for hønsene at æde. Desuden er der fugleinfluenza-foranstaltningerne, der betyder at vi skal have vores høns under tag, og det kan betyde at deres foder i øjeblikket er lidt ensformigt.

Men et godt trick er at få gang i en omgang spiret korn. Det er meget lidt arbejdskrævende og de fleste høns (og kaniner, marsvin mv) elsker det. Foderet er smækfyldt med e-vitaminer og letfordøjelige næringsstoffer. Og så er det bare dejligt at kunne give dem lækkert friskt grønt på denne tid af året.

Jeg bruger 4 spande. Så kører de bare i rotation. Læg et pænt lag korn i bunden af spandene. Du kan bruge alt muligt korn, f.eks. vildfugleblanding eller blot din almindelige hønsefoder. Fyld vand på og lad dem stå i 10-12 timer. Dræn herefter kornet og lad det ligge i spandene i et køligt rum med god luftcirkulation - helst ikke under 5 grader i rumtemperatur. Efter 2-3 dage begynder det at spire. Det er en smagssag, hvornår du og dine dyr foretrækker at bruge det som foder. Nogle foretrækker at fodre det ud når det lige er spiret og man stadig kan se kernen. Andre lader spirene blive godt lange, så der er mere grøntfoder over det. Det kommer naturligvis også an på kornet, du bruger. Hvis du som jeg har flere spande i rotation er der hele tiden skønt og næringsrigt foder - dine høns vil elske dig for det. 

Husk dog som med alt andet foder at være meget opmærksom på råd eller svamp i spirerne, som kan være det rene gift for hønsene. Hvis du er i tvivl: smag på dem og lugt til dem. 

Rigtig god fornøjelse. 

(billeder fra nettet)

 

Så er det vinter - og vandet fryser...

Og der er rigtig mange forskellige (og gode) løsninger, der kan afhjælpe problemet med frossent vand til dyrene. 

Har du adgang til strøm er den nemme løsning selvfølgelig enten varmekabler eller en varmeplade. Men har du ikke adgang til strøm er der faktisk også flere gode muligheder. En af dem er denne løsning med brugte dæk (fra et af mine tidligere blogindlæg), som jeg selv bruger med stor succes og som jeg har anbefalet til flere, der også er rigtig glade for den: her

Kort fortalt er det to dæk lagt ovenpå hinanden, boltet sammen (eller samlet med strips) og fyldt med isoleringsskum. 

Man kan også bare vælge af fylde dækkene med masser af halm og lægge lidt halm i bunden, så isolerer det også rigtig fint. Skal denne løsning bruges til høns eller mindre dyr kan man med fordel lægge en stor sten i vandet. Det sikrer at dyrene ikke drukner, hvis de falder i.  

Sommerferien er overstået - er det så snart vinter?

Måske har du det lidt ligesom mig - når sommerferien er overstået, så slår tankerne ofte lidt over på efterår. Og ja, jeg indrømmer at det er lidt vel tidligt. Men alligevel... og for en selvforsyner eller blot for alle os der elsker at have dyr, så betyder efterår og vinter, at vi skal tænke ekstra over foder til vores dyr. Og derfor kommer her en hurtigt og nemt lille tip. Lav dit eget hø! Det kan du sagtens. Det er ikke svært eller bøvlet. Og du skal jo alligevel klippe græs. Og her er det kun en ekstra fordel hvis græsset hos dig også er blevet liiiige lidt længere end i de fine pyntehaver. 

Slå det - riv det sammen - vend det et par gange i de kommende uger. Og når det er så tørt at du selv synes det dufter dejligt og føles nogenlunde tørt så tag det ind. Så er der skønt hø til efteråret og vinteren. Det er kun et ekstra plus, hvis der også er lidt kløver, mælkebøtter mv med i høet. Dine dyr vil elske dig for det. 

Har du også mange brændenælder (og ikke er sart med at brænde dig på dem), så prøv også at tørre en stak af det. De fleste dyr synes de smager skønt og der er rigtig megen god næring i dem. 

Hvis du ikke har uanet med plads til at opbevare dit hø, så kan jeg anbefale at skrue et par store hyldeknægte op - selvfølgelig et sted der er overdækket eller i kælderen. Læg et par brædder på langs af væggen som bærende element, men sørg for at der kan komme rigeligt luft til, og så kan du ellers dynge dit lækre hjemmelavede hø på. 

God fornøjelse. 

Er du faret vild i grovfoderjunglen? så kig med her...

Når man har dyr på hobbybasis er det sjældent at man har mulighed for at dyrke (al) sit grovfoder selv. Derfor må man ofte ty til købeløsninger. Og det er såmænd også fint – men det er et stort marked derude og det kan være svært at finde det grovfoder der matcher ens behov bedst. Her er en lille guide:


Hø er blot tørret græs. Når der tales om hø, er der ofte tale om 1. slæt og 2. slæt. Det er meget normalt at en græsmark slås (med en slåmaskine) 2 gange om året, altså 1. slæt og 2. slæt (og eventuelt et 3.slæt). 1. slæt tages ofte i juni måned lige før Skt. Hans, afhængig af vejret. 1. slæt har et højere indhold af næringsstoffer i forhold til 2. og 3. slæt. Lige før Skt. Hans springer græssernes blomster ud, og på det tidspunkt er indholdet af vitaminer, mineraler og kulhydrater højest. Når græsset er slået og ligger på marken, skal det vendes for at græsset tørrer og bliver til hø. Jo mere græsset vendes, jo hurtigere tørrer det, og jo oftere det vendes jo mere grønt bliver høet når græsset går fra at være græs til det bliver til hø. En stor fordom er, at gult hø er mindre godt/ ligefrem dårligt i forhold til grønt hø. Det er langt fra korrekt. Farven på hø afhænger bl.a. af hvor mange gange i løbet af en dag at græsset er blevet vendt, ligesom at høet bliver afbleget af solen. Så hø, der har ligget og er blevet tørret mens vejret har været overskyet vil ofte være grønnere, end hvis det har ligget og tørret mens solen har bagt ned fra en skyfri himmel. 

Man kan også købe hø lavet på enggræs. På vedvarende engarealer hvor der ikke kan dyrkes andet end græs, kan der også laves hø. Denne type hø er meget svingende i kvalitet (foderværdi) og er som regel bedst egnet som ”fyldfoder” til dyr, der i forvejen er godt dækket ind med andet godt foder.

Wraphø:
Wraphø bjerges på nogenlunde samme tidpunkt som almindeligt hø, altså når græsset er i blomst. Godt wraphø skal ligge næsten lige så længe til tørring på marken som almindeligt hø, før det presses og wrappes – altså pakkes lufttæt i plastik. Wraphø kan svinge enormt meget i kvalitet og tørstofindhold og det er vigtigt at være helt klar på, hvad man skal bruge wraphøet til, inden man køber det. Fordi det indpakkes i lufttæt plastik sker en ensileringsproces. Afhængig af, hvor tørt græsset er, når det passes sker der enten en mild eller moderat ensileringsproces. Helt tørt wrap er næsten ikke ensileret, hvorimod relativt vådt græs kan ensilere meget og resulterer i en lav pH-værdi, som ikke er hensigtsmæssig til f.eks. heste og de små husdyr som kaniner mv. Kvæg kan rigtig godt lide den våde wrap og har en god udnyttelsen af denne. 
Kendetegn på godt wraphø: duft som hø tilsat en smule tobaksagtig lugt. Strående er lange og kraftige, let fugtige. En åben balle kan holde sig frisk i lang tid modsat alm wrap, der varmer og fordærver relativt hurtigt.

Ensilage:
Egentlig græsensilage slås før blomstringen og ligger ½-1 dage på marken før det presses i baller, som pakkes ind i lufttæt plastik. Græsensilage har et højt proteinindhold og et lavt fiberindhold, og har en fugtighed på 60-65 %. Under ensileringen fjerner man ilten fra græsset og skaber derved et anaerobt miljø. I det miljø, dør de bakterier der har behov for ilt, og derved forhindrer man direkte forrådnelse. Under ensileringen har man kun brug en bestemt bakterietype, nemlig mælkesyrebakterien, da andre bakterietyper blot skader gæringsprocessen. Under ensileringen skal mælkesyrebakterierne udnytte glukosen (druesukkeret) fra planterne og omdanne den til mælkesyre. Efterhånden som mælkesyre dannes, sker ensileringen, og pH-værdien falder ned til ca 3-4 stykker. Efter 6-8 uger er ensileringsprocessen slut og foderet klart til brug. Det bruges primært til kvæg, da bl.a. heste ikke kan tåle det pga. den relativt lave pH-værdi.

Kendetegn ved græsensilage: kraftig duft af hø og tobak. Strående er korte, bløde og fugtuge. En åbnet balle skal bruges relativt hurtigt da den efter åbning hurtigt rådner.

Generelt om ensilage
Ensilage er en betegnelse for den proces, hvor man tager et produkt og ”sylter” det ved at pakke det lufttæt i plastik. Man kan også lave helsædsensilage, hvor man bruger hele kornstrået inkl. korn og ensilerer det hele sammen.

Halm:
Halm er de strå, som bliver til overs, når kornet er høstet. Et restprodukt fra når kornaksen er høstet, er så halmen. Halmen bruges bl.a. til CO2 neutral forbrænding såsom i halmfyr, bioethanol, eller til strøelse ved forskellige dyr som heste, grise, køer osv.

Frøgræs halm:
Frøgræs er græs der plantes for at høste græsfrøene, og det er så planten man bruger til fodring. Der er ikke den store næringsværdi i det, og desuden står frøgræs længere på marken for at frøene modnes, ligesom med korn. Derfor er der endnu færre næringsstoffer i frøgræs end i andet. Rigtig mange af det vaccumpakkede hø man kan købe sig til i diverse brugser, købmandsforretninger osv. er faktisk frøgræs selvom der f.eks. står enghø på pakken. Frøgræs koster ikke særlig meget at fremstille og det er heller ikke meget værd som reelt foder, men fungerer rigtig fint om ”fyld”foder/grovfoder.

Hvis du vil læse mere om wrap og hø specifikt til heste så prøv at klikke ind på siden www.hestewrap.dk


(billede fra www.hestewrap.dk)

Dræbersnegle er vel også en slags husdyr?!?

Arj, vel? Jeg kender INGEN som sætter pris på de små bæster. Og lige nu er det højsæson for at udveksle erfaringer og makabre historier om, hvordan man bedst kommer af med de grimme og slimede snegle. Jeg har både hørt om ølfælder, groft salt, ferromon og meget andet. Og naturligvis den omstændige løsning hvor man hver aften og morgen går en tur i haven og indsamler og afliver alle de dræbersnegle man kan finde. Men ovenstående er både lidt ulækre og nogle er dårlige for miljøet.

Men der er faktisk en rigtig god løsning - hvis du altså kan lide at holde ænder. For moskusænder og løbeænder (og også et par øvrige racer) spiser dræbersneglene med stort velbehag. Og en lille bestand af dem i haven kan faktisk holde dræbersneglebestanden nede. De skal selvfølgelig ikke kun leve af dræbersnegle og serverer du hver aften en kæmpe spandfuld af sneglene så levner de nok en del af dem. Men lader du dem gå og spise selv af dem og samtidig sørger for rigeligt vand til at skylle næb, så har du altså en rigtig god hjælp i de søde ænder. Her er f.eks. en lille film om moskusænder der mæsker sig: 

Vælger du ænder som sneglekontrol så vær opmærksom på, at ænder også godt kan lide din salat og andre lækre afgrøder, så der skal du skærme, så de ikke kan få fat på dem. Høns og andre fugle spiser i øvrigt gerne snegleæg, så det kan også være en god kombination at lade hønsene gå i "bræmmer" rundt om køkkenhaven. Det kan også afhjælpe lidt af snegleinvationen.

Som bonus får du jo også skønne æg fra dine ænder - og tilmed ællinger, hvis du lader dem ruge. Og vælger du moskusænder, så er det faktisk også dem du møder som berberiænder i køledisken, så der er også til skøn middag- hvis du altså nænner det :-). Er du hooket på ænder så tjek på din kommunes hjemmeside om der er særregler ift. husdyrhold. Men oftest sidestilles hold af ænder helt på linje med hønsehold - og altså uden CHR-registrering eller miljøtilsyn mv. 

 

 

Her er i øvrigt et link til en rigtig god artikel - også om ænder som sneglekontrol. Jeg kunne have skrevet den selv - men det behøver jeg jo så ikke, for der er allerede nogen der har gjort det hårde arbejde :-) Næbbet sneglekontrol - om ænder i haven