Hvad er egentlig et hobbyhusdyrhold?

Svaret er enkelt - det er et husdyrhold der ikke er erhvervsmæssigt....gav det dig blot flere spørgsmål? Så læs lidt videre...

Når man har dyr skelnes der mellem hobbyhold eller erhvervsmæssigt dyrehold. Som ordene lidt afslører, så er hobbyhold i en skala, hvor du ikke lever af dit husdyrhold og hvor du ikke har dyrene med henblik på erhverv - altså salg mv. Hobbyhusdyrhold er for hyggens skyld og selvforsyning til dig og din familie.

Og hvor mange dyr er så et hobbyhusdyrhold?

Det er et godt spørgsmål - og oftest er det faktisk ret nemt at besvare. For langt de fleste kommuner rigtig gode til at have de informationer nemt tilgængelige på deres hjemmeside.

I min kommune (Helsingør) er der f.eks. følgende for byzone:

Hobbyhold er højst:

2 køer med tilhørende kalve, eller

4 stykker andet kvæg, eller

2 søer med opfedning af max. 5 slagtesvin, eller

10 får med lam, eller

10 geder med kid, eller

30 høns eller tilsvarende.

På kommunens hjemmeside kan du også finde grænsen ift. den miljøkontrol, der foregår i alle kommuner. Den er oftens angivet i Dyreenheder, også benævnt DE. Generelt er en god tommelfingerregel, at holder du dig under 3 DE, så holder du dig fri for bøvl ;-)

Bor du i landzone, så er grænserne for hvornår du har hobbyhusdyrhold og hvornår du har erhvervsmæssigt husdyrhold noget mere flydende.

Er du stadig med? Der er maaaange regler, men det er faktisk slet ikke så bøvlet - bare træk vejret og kom i gang. Du vil ikke fortryde det :-)

Og husk - du er altid meget velkommen til at ringe eller skrive til mig - jeg hjælper gerne - det er det, jeg er her for.