Hobbyhusdyr

"Liv i haven, gi'r glæde i maven"

Samgræsning - en god fidus

Der kan være rigtig mange fordele ved samgræsning. Både i forhold til pladsforbrug, men også i høj grad i forhold til parasitter og management. Med samgræsning eller vekselgræsning med flere dyrearter kan man udnytte græsarealer langt mere effektiv, plejen af arealerne bliver mere optimal, dyrene presses ikke til at æde planter, som ikke opfylder deres behov. Samtidig kan samgræsning være med til at mindske parasittrykket på græsningsmarken.

Forskellige dyrearter har forskellige fødepræferencer og afgræsningsmønstre, og det er grunden til, at man kan få en bedre udnyttelse af arealet og øge markens udbytte med samgræsning. Dog er det værd at være opmærksom på dyrearternes fødepræferencer. Hvis to forskellige dyrearter, der afgræsser det samme areal, har den samme eller i for høj grad overlappende fødepræferencer, vil dyrene konkurrere om føden. Efter et stykke tid vil én eller begge arter derfor blive presset til at æde mindre favorabel føde. Samtidig bliver arealet ikke plejet optimalt, da det kun er dele af beplantningen, der bliver afgræsset. Det er derfor vigtigt at vælge arter med forskellig fødepræference, når samgræsningen planlægges.

Dyrenes forskellige fødepræferencer

• Kvæg: Stammer oprindeligt fra åbne skove og æder et bredt udvalg af planter; foretrækker græsser. Kreaturer bruger tungen til at rive græsset af med, og græsser derfor ikke lige så dybt som visse andre dyretyper. Æder gerne nye skud af tagrør og siv og tramper resten ned.

• Får: Stammer oprindeligt fra buskstepper og er søgende og selektive i deres fødevalg. De udvælger typisk det mest næringsrige foder.

• Heste: Steppedyr, der græsser selektivt. De udvælger planter bid for bid og græsser dybt af de planter, de kan lide men går uden om andre. Æder gerne bark, grene og blade.

• Geder: Stammer oprindeligt fra buskstepper og kratskove i bjergene. De er effektive kratryddere og holder invasive arter nede. De topgræsser og æder desuden gerne buske, urter og yngre træer. Geder kan ikke gå på våde arealer.

Parasitter

De fleste parasitter er artsspecifikke og kan derfor ikke formere sig i den forkerte vært. I nogle tilfælde vil parasitten endda gå til i den "forkerte vært", og derved mindskes parasitbyrden. Desuden sidder de fleste æg på planter, og ved at kombinere dyrearter der spiser forskellige planter, hjælper de forskellige dyrearter hinanden til at mindske mængden af orm.

De parasitter der ikke er artsspecifikke udgør en udfordring i forhold til samgræsning, hvor parasitbyrden kan blive større, hvis arter der deler parasitter afgræsser de samme arealer. Den værste smittespredning imellem arterne er blandt drøvtyggerne. Parasitbyrden kan reduceres ved at benytte vekselgræsning og sætte heste ind på arealet mellem to arter af drøvtyggere. Heste deler ikke parasitter med drøvtyggere, og parasitterne bliver derfor "fortyndet".

Økonomi i naturpleje med samgræsning

Det er ofte muligt at få tilskud til afgræsning. Tilskudsordningerne ændrer sig med jævne mellemrum, men det er altid en god ide at undersøge om du kan opnå tilskud. Man kan søge tilskud til afgræsning af ’værdifulde græs- og naturarealer’ i ordningen Pleje af græs- og naturarealer. Arealerne omfatter strandenge, ferske enge, vådområder, moser, overdrev og heder.