Hobbyhusdyr

"Liv i haven, gi'r glæde i maven"

Er du faret vild i grovfoderjunglen? så kig med her...

Når man har dyr på hobbybasis er det sjældent at man har mulighed for at dyrke (al) sit grovfoder selv. Derfor må man ofte ty til købeløsninger. Og det er såmænd også fint – men det er et stort marked derude og det kan være svært at finde det grovfoder der matcher ens behov bedst. Her er en lille guide:


Hø er blot tørret græs. Når der tales om hø, er der ofte tale om 1. slæt og 2. slæt. Det er meget normalt at en græsmark slås (med en slåmaskine) 2 gange om året, altså 1. slæt og 2. slæt (og eventuelt et 3.slæt). 1. slæt tages ofte i juni måned lige før Skt. Hans, afhængig af vejret. 1. slæt har et højere indhold af næringsstoffer i forhold til 2. og 3. slæt. Lige før Skt. Hans springer græssernes blomster ud, og på det tidspunkt er indholdet af vitaminer, mineraler og kulhydrater højest. Når græsset er slået og ligger på marken, skal det vendes for at græsset tørrer og bliver til hø. Jo mere græsset vendes, jo hurtigere tørrer det, og jo oftere det vendes jo mere grønt bliver høet når græsset går fra at være græs til det bliver til hø. En stor fordom er, at gult hø er mindre godt/ ligefrem dårligt i forhold til grønt hø. Det er langt fra korrekt. Farven på hø afhænger bl.a. af hvor mange gange i løbet af en dag at græsset er blevet vendt, ligesom at høet bliver afbleget af solen. Så hø, der har ligget og er blevet tørret mens vejret har været overskyet vil ofte være grønnere, end hvis det har ligget og tørret mens solen har bagt ned fra en skyfri himmel. 

Man kan også købe hø lavet på enggræs. På vedvarende engarealer hvor der ikke kan dyrkes andet end græs, kan der også laves hø. Denne type hø er meget svingende i kvalitet (foderværdi) og er som regel bedst egnet som ”fyldfoder” til dyr, der i forvejen er godt dækket ind med andet godt foder.

Wraphø:
Wraphø bjerges på nogenlunde samme tidpunkt som almindeligt hø, altså når græsset er i blomst. Godt wraphø skal ligge næsten lige så længe til tørring på marken som almindeligt hø, før det presses og wrappes – altså pakkes lufttæt i plastik. Wraphø kan svinge enormt meget i kvalitet og tørstofindhold og det er vigtigt at være helt klar på, hvad man skal bruge wraphøet til, inden man køber det. Fordi det indpakkes i lufttæt plastik sker en ensileringsproces. Afhængig af, hvor tørt græsset er, når det passes sker der enten en mild eller moderat ensileringsproces. Helt tørt wrap er næsten ikke ensileret, hvorimod relativt vådt græs kan ensilere meget og resulterer i en lav pH-værdi, som ikke er hensigtsmæssig til f.eks. heste og de små husdyr som kaniner mv. Kvæg kan rigtig godt lide den våde wrap og har en god udnyttelsen af denne. 
Kendetegn på godt wraphø: duft som hø tilsat en smule tobaksagtig lugt. Strående er lange og kraftige, let fugtige. En åben balle kan holde sig frisk i lang tid modsat alm wrap, der varmer og fordærver relativt hurtigt.

Ensilage:
Egentlig græsensilage slås før blomstringen og ligger ½-1 dage på marken før det presses i baller, som pakkes ind i lufttæt plastik. Græsensilage har et højt proteinindhold og et lavt fiberindhold, og har en fugtighed på 60-65 %. Under ensileringen fjerner man ilten fra græsset og skaber derved et anaerobt miljø. I det miljø, dør de bakterier der har behov for ilt, og derved forhindrer man direkte forrådnelse. Under ensileringen har man kun brug en bestemt bakterietype, nemlig mælkesyrebakterien, da andre bakterietyper blot skader gæringsprocessen. Under ensileringen skal mælkesyrebakterierne udnytte glukosen (druesukkeret) fra planterne og omdanne den til mælkesyre. Efterhånden som mælkesyre dannes, sker ensileringen, og pH-værdien falder ned til ca 3-4 stykker. Efter 6-8 uger er ensileringsprocessen slut og foderet klart til brug. Det bruges primært til kvæg, da bl.a. heste ikke kan tåle det pga. den relativt lave pH-værdi.

Kendetegn ved græsensilage: kraftig duft af hø og tobak. Strående er korte, bløde og fugtuge. En åbnet balle skal bruges relativt hurtigt da den efter åbning hurtigt rådner.

Generelt om ensilage
Ensilage er en betegnelse for den proces, hvor man tager et produkt og ”sylter” det ved at pakke det lufttæt i plastik. Man kan også lave helsædsensilage, hvor man bruger hele kornstrået inkl. korn og ensilerer det hele sammen.

Halm:
Halm er de strå, som bliver til overs, når kornet er høstet. Et restprodukt fra når kornaksen er høstet, er så halmen. Halmen bruges bl.a. til CO2 neutral forbrænding såsom i halmfyr, bioethanol, eller til strøelse ved forskellige dyr som heste, grise, køer osv.

Frøgræs halm:
Frøgræs er græs der plantes for at høste græsfrøene, og det er så planten man bruger til fodring. Der er ikke den store næringsværdi i det, og desuden står frøgræs længere på marken for at frøene modnes, ligesom med korn. Derfor er der endnu færre næringsstoffer i frøgræs end i andet. Rigtig mange af det vaccumpakkede hø man kan købe sig til i diverse brugser, købmandsforretninger osv. er faktisk frøgræs selvom der f.eks. står enghø på pakken. Frøgræs koster ikke særlig meget at fremstille og det er heller ikke meget værd som reelt foder, men fungerer rigtig fint om ”fyld”foder/grovfoder.

Hvis du vil læse mere om wrap og hø specifikt til heste så prøv at klikke ind på siden www.hestewrap.dk


(billede fra www.hestewrap.dk)