Hobbyhusdyr

"Liv i haven, gi'r glæde i maven"

Vil du have mindre grovfoderspild på foldene?

Det er blevet vinter og sæson for grovfodertildeling på foldene. De fleste oplever problemer med grovfoderspild - og især i år hvor der er mangel på ordelig grovfoder, giver det rigtig god mening at minimere det spild så meget som muligt. Det er vigtigt at der er konstant adgang til grovfoder for især hestene, da det forebygger kolik og mave-tarmproblemer. 

Men man behøver ikke købe de dyre høhække. Det kan faktisk klares relativt enkelt om for billige penge. 

Der er dog tre gode grundregler: 

1) Sørg for at beholderen er tung i bunden, så den ikke vælter og dyrene risikerer at komme til skade
2) Sørg så vidt muligt for at grovfoderet ikke ligger direkte på jorden - så bliver det hurtigt vådt og fordærvet
3) Sørg for, at hullerne er relativt små, så de ikke bare trækker grovfoderet ud af beholderen og det så derefter ligger på jorden.  

Jeg har testet følgende muligheder - og alle kan anbefales: 
(fælles for de 3 første muligheder er, at der skal tunge fliser eller sten i bunden for at sikre stabilitet).

  • - En palletank, hvor selve tanken er taget ud og der er sat et hønet over. Her er eneste minus at grovfoderet bliver vådt hvis der kommer nedbør.  
  • - En stor plastik-skraldespand - også med tunge fliser eller sten i bunden og skåret runde eller rektangulære huller i.
  • - Et gammeldags metal-postbur, hvor der er påmonteret et lille tag af træ og med hængsler på, så det kan åbne og lukke som et låg.
  • - Har man et relativt lille dyrehold, kan man også bruge en af de mindre fodertønder og skære huller og hænge den op i et træ. Den duer ikke til et større dyrehold da pladsen er for trang og der vil opstå slåskampe

Jeg har indsat nogle billeder til inspiration - alle er fra nettet og fra nogle personer, der har været kreative og afprøvet nogle af de ideer jeg nævner. Test selv derhjemme - og lad mig gerne høre, hvis du har gode eller dårlige oplevelser med den hjemmelavede version af hæhække. Husk også at sikre frostfrit vand på foldene - og mangler du et tip til frostfrit vand, så læs mit indlæg om det her.

  •  

Få styr på ormene...

Nu er efteråret over os igen, hestene skal ind fra sommergræs og det er derfor tid til at gøre status for hestenes ormebyrde inden vinteren. Efter græsningssæsonen er det en rigtig god idé at alle heste med orm behandles. Lovgivningen angiver, at man ikke må behandle uden først at tjekke om hestene har orm. De fleste dyrlæger tester det for ret billige penge - ca 100 kr. pr. hest og ofte rabat, hvis man er flere der slår sig sammen og får testet for orm samtidig.

For at sikre at der er styr på ormetrykket på marken skal alle de heste der går på folden tjekkes og evt. behandles. Hvis din hest ikke har orm så skal den ikke behandles. Behandlingen er en enkelt ormekur og den er receptpligtig.

 

Wrap eller hø til heste - den evigt tilbagevendende diskussion...

Det er næsten en religion. Det med fodring. Og særligt på heste-området. Men er ufravigeligt faktum er, at grovfoderet er helt essentielt for at have ponyer og heste i ordentlig trivsel. 

Jeg har tidligere skrevet om at fare vild i grovfoderjunglen. En generel guide til grovfoder. Men jeg vil gerne lige præcisere netop forskellen på hø og wrap. 

Hø er helt enkelt tørret græs. Græsset slåes og tørres oftest direkte på marken. Målet er en tørstofprocent på ca 85% hvorefter det kan presses i baller. 

Wrap er græs, der er slået, tørret til en tørsstofprocent på ca. 60%, presset i baller og pakket lufttæt ind i plastik. (altså ikke så tørt som til hø). Lidt over eller under 60% er ok, men det ideelle (til heste) er 60%. Hvis tørstofprocenten er på 70 eller derover og du forsøger at "wrappe" det får du altså ikke wrap, men hø i plastik - og nogle gange kaldet wraphø :-) Og det kan jo også være fint nok. Det skal man bare være klar over. Hvis græsset man skal wrappe er for vådt, bliver wraphøet surt – og alt for stærkt for hestemaver. (ko-wrap)

Hø har man jo altid brugt til at kunne give sine husdyr grovfoder om vinteren når der ikke er nok græs. Det er et godt og stabilt produkt . og godt hø kan næsten udgøre hele foderrationen for nøjsomme ponyer og heste.

Wrap er "opfundet" som et alternativ til hø - hvor man konserverer høet så det beholder sin friskhed. Ved at pakke det fugtigt og lufttæt omdanner mælkesyrebakterierne sukkerarterne i græsset til mælkesyre. Dvs. at man får et produkt, der er mere syrligt end hø, men med alle høets gode egenskaber. Man "sylter" så at sige høet. 

Fordelen ved hø er, at godt hø er, at det er blidere for hestemaver end wrap. Godt hø der er korrekt tørret, kan holde sig længe og man skal ikke bekymre sig om at det mugner - hvis det blot opbevares nogenlunde tørt og gerne mørkt. F.eks. på et hø-loft, som i de ægte gamle dage :-) Hø kan mugne, hvis det enten ikke har været tørt nok ved presning eller hvis det opbevares for vådt. Ulempen ved hø er, at det netop stiller krav til opbevaringen. Samt at det kan samle støv og dermed ikke være egnet til hoste-heste. Desuden kan det være svært at skaffe godt hø - alene af den grund at det kan være svært at producere i Danmark pga. for få solskindsdage, til at tørre det ordentligt.  

Fordelen ved wrap er, at det er fuldkommen støvfrit og det er nemmere at producere, da det kræver kortere tørretid på marken. Til gengæld er det meget påvirkeligt overfor luft - og så snart man åbner for en balle wrap går nedbrydningen igang og kan ret hurtigt resultere i mug og skimmel. Ulempen er, at mange heste har svært ved at tåle det i maven og får diarré af det. Især hvis tørstofprocenten har været for lav og wrappen derfor konserverer for meget og bliver for sur. En anden ting man skal have i mente, hvis man fodrer med wrap er, at der er større risiko for pølseforgiftning/botulisme, hvis der ved et (hændeligt) uheld er presset et dødt dyr, fx en mus, med i ballen.

Derfor er det også rigtig svært at vurdere, hvad der er bedst at bruge i netop dit hestehold. Det afhænger i høj grad af størrelsen af dit hestehold, af sammensætningen af dit hestehold, hvad dine heste foretrækker at spise, opbevaringsmuligheder og meget meget mere. Vær dog altid OBS på, at kvaliteten af dit grovfoder er i orden - uanset hvilken slags, du vælger:-)

 

Et ægte staldtip...

Det er ved at blive efterår - det betyder regn og vådt underlag. Og mange får problemer med bakterielle infektioner, muk hos heste, coccidiose hos får og geder mv. Så her er et tip til bedre staldhygiejne: Stalosan. Stalosan virker udtørrende og bekæmper bakterier, svampe, vira og opsuger og binder fugt og ammoniak. Det kan bruges både hos heste, får, geder, kvæg, fjerkræ og svin. Det findes også til økologisk produktion.

Stelosan er et pulver, der spredes på gulvet i hesteboksen, langs kanterne på staldgangen eller i særligt våde problemområder. Det er nemt at håndtere og har rigtig god effekt. Det mindsker desuden lugten. 

    

Ps:Jeg har ingen kommerciel interesse i produktet og anbefaler det udelukkende ud fra egne gode erfaringer. 

:D

Lysterapi til høns

Så er det blevet efterår. Det er vådt og også begyndt at være køligt nu. Og det betyder som husdyrejer, at vi skal begynde at forberede os på vinter og mørket. 

Har du høns er det derfor sæson for en evigt tilbagevendende diskussion - lys i hønsehuset eller ej. Og som så meget andet her i livet så afhænger det af din situation og din måde at holde høns på. Det afhænger bl.a. af, hvilke høns du har. Og hvordan dit hønsehus og -gård ligger på grunden og dermed om det får meget eller lidt naturligt lys ind. Og naturligvis om du synes det er ok at du i en periode har lidt færre æg lidt rådighed.  

Som grundregel går de fleste høns ned i æglægning når det bliver mørkere. Der er dog stor forskel på racerne - nogen høns stopper helt med at lægge æg i den mørke årstid - andre går bare en smule ned i produktion. Den faldende produktion skyldes, at deres ægproduktion er direkte forbundet med antallet af timer som de har til at æde. Og eftersom høns sover når det er mørkt så æder de mindre mængder mad og lægger dermed færre æg. Derudover bruger hønsene en større del af deres energi på at holde varmen når det er koldt. Og der bliver dermed mindre energi "tilovers" til ægproduktion.

Nedgang i ægproduktion om vinteren er altså en helt naturlig biologisk reaktion - og ikke fordi hønsene har det dårligt eller får vinterdepression. Derfor er det også vigtigt at sige, at lys i hønsehuset ikke er et must - det er en luksus til dig. Dine høns er nemlig ligeglade. 

Men - de tager heller ikke skade af at få kunstigt lys. Og du kan hjælpe dine høns til at opretholde en betydeligt større ægproduktion ved at sætte kunstigt lys op. Har du ikke mulighed for at trække strøm til lys ud til dit hønsehus, så kan jeg anbefale en af de mange fine lyskæder med timer. De virker rigtig fint og du slipper for at skulle ud og tænde og slukke for lyset. Dine høns bør dog have minimum 12 timers lysfri i døgnet, da de ellers kan blive stressede. Sæt den op i loftet af hønsehuset så hønsene ikke kan blive viklet ind i den.